De grundlæggende trænerkurser, niveau 1 - 4 skal give trænerne et fælles fundament at arbejde videre på, så vi sikrer en overvejende ens filosofi i trænerarbejdet i Danmark. Kurserne giver grundlæggende færdigheder fra start og bygger fagligt videre, så kursister efter endt grunduddannelse står godt rustet til at gå videre med divisionstræneruddannelsen.
Niveau 1 henvender til trænere, som skal træne begyndere . Her gennemgås basis viden om volleyballspillet. De efterfølgende niveauer bygger mere og mere viden indenfor teknik, taktik, spilforståelse, metodikker etc. Det er ikke et krav, at man skal tage niveauer i rækkefølge, men det anbefales, at man har stor indsigt i de forudgående niveauer inden man tager næste niveau.
Kursusmaterialet revideres løbende og det, sammen med vores veluddannede instruktørkorps, skulle sikre en opdateret uddannelse med de nyeste tendenser i moderne volleyball.
|